
Efter nogle uger med sorte skyer over hovedet, synes jeg at det nu føles som om vi går mod lysere tider..
Jeg har i denne uge fået tilbagemelding på min opgave, som jeg afleverede i december, og tænk, jeg fik 10. Det er jeg super glad for!
Alma er nu endelig i bedring. Vi har de sidste to dage været på børneafdelingen, fordi hun pludselig fik en allergisk reaktion - muligvis pga penicillinen. Hun hævede pludselig op i ansigtet og på hænder og fødder, og alle leddene hævede og hun fik rødt udslet. Nu er det dog ved at fortage sig, og om 3 uger skal hun så have taget blodprøver og provokeres, for at se om hun har penicillin-allergi.
På mandag starter en uges ferie, dog med lidt arbejde onsdag. Vi skal hygges os herhjemme, men også en tur til København og besøge min lillebror. Det glæder vi os rigtig meget til. Jeg har lavet en lille udsøgt liste over butikker jeg gerne vil kigge forbi :-) Der ud over skal vi en tur i Zoo og en tur på Statens Museum for Kunst og se
denne udstilling.
Jeg håber også der bliver tid til lidt kreative syslerier i min ferie - jeg har jo netop vundet en giveaway hos
Kirsten, og for nylig vundet hos
Camilla. Lækre sager der gerne skulle blive til nogle spændende ting.
Og sidst, men ikke mindst! Alma bliver 3 år på torsdag, og det skal selvfølgelig fejres på behørig vis :o)
Rigtig god eftermiddag til jer andre derude!