Det er altså svært - det der med at finde et navn til lillebror.. Vi kan slet ikke blive enige, og jeg kan faktisk slet ikke finde et navn, som jeg virkelig godt kan li'..
Med Alma var vi heller ikke enige - jeg var rigtig glad for navnet Alma og manden ville gerne have Dicte. Under fødslen blev jordemoderen indviet i vores navne-dilemma. Pga komplikationer fik jeg ikke Alma på maven med det samme efter fødseln, men en børnelæge undersøgte hende som det allerførste - og imens han gjorde det, spurgte jordemoderen ham om han mente det var en Dicte eller en Alma. Svaret kom ret hurtigt - det må være en Alma, for hun er sådan én der selv vil bestemme, sagde han! Kort efter sagde manden, at det var ok med Alma - så ville han bare gerne have nye højtalere i stuen! Så Alma fik sit navn ved hjælp af en god deal og en børnelæge :-)
Men altså, når vi ikke engang har nogle navne vi virkelig synes om, så er det lidt svært. Her er hvad der er i spil i øjeblikket:
Anton
Bertram
Laurits
Villum
Gustav
Jeg modtager gerne gode forslag og input!! :-)
God dag.