Sider

Viser opslag med etiketten Retro. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Retro. Vis alle opslag

tirsdag den 19. marts 2013

Retro til salg


Jeg er ved at rydde op - i skabe, i skuffer, i gemmer, på hylder.. Jeg samler og gemmer alt for meget, og det må der gøres noget ved. Det er egentlig en god proces. Men også lidt ægerligt at må smide ting ud, der egentlig godt kunne bruges. Så jeg sælger lidt og giver til genbrug - og noget smides ud.
Jeg har sat nogle retro-skatte til salg på Trendsales - her.

fredag den 11. januar 2013

Når man møblerer med arvestykker og loppefund..


Når man har møbleret det meste af huset med loppefund og arvestykker, kan det være svært at få det hele til at passe sammen. Til at harmonere. Det synes jeg ihvertfald.
Lige i øjeblikket synes jeg der er meget lidt der fungerer rigtig godt - og hvad gør man så - for jeg har også rigtig svært ved at skille mig af med tingene..

Skabet herover hænger i køkkenet. Det har været ganske gratis - dog har det kostet lidt arbejde, maling og greb.



Skabet her står også i køkkenet. Det har været mine forældres, i afsyret tilstand, og efter jeg har fået det er det først blevet malet og sidenhen også fået tapet.


Bordet er det ikke så længe siden vi har fundet - 400 kr, tror jeg vi gav for det. Stolene omkring det er en midlertidig løsning, da vi i weekenden solgte de gamle stole med det tilhørende bord. Nu er vi i tænkeboks, for at finde nogle stole der passer til bodet - og alt det andet vi har..


Sofabodet er også fra mit barndomshjem. Dengang var det også afsyret, og jeg har for nogle år siden malet det grønt og sat tapet på. Dette kunne jeg til gengæld godt finde på at skille mig af med. - Eller ihvertfald skal det males eller noget, for jeg synes slet ikke det passer ind mere..


Gyngestolen - Wegner's klassiker - plejer at være iklædt tæppe og puder - er igen igen fra mit barndomshjem. Den er jeg rigtig glad for, men den fylder også lidt. Drømmen må være at få lakken af, så den lysnes og måske nogle ordenlige hynder..


Endnu en Wegner - lænestolen CH44 - købt billigt og brugt fra en institution min mor har arbejdet på. Den trænger til at få repareret fletsædet, og også her kunne jeg drømme om at tage lakken af og lysne den. Normalt er der tæppe og puder i.. Faktisk har vi 3 stk af stolen, men jeg kunne også godt overveje at skille mig af med 1 eller 2, da vores tue faktisk ikke er så frygelig stor.
Vores sofa har jeg ikke taget billede af - den trænger frygteligt til at blive ombetrukket. Det er også en klassiker med tremmer - men vi overvejer kraftigt at skifte den ud med en mere behagelig og magelig én af slagsen. Sofaen er også købt billigt og brugt for mange år siden.



Denne lille 'kiste' har skumgummi i toppen, så man kan sidde på den. Den rummer lige i øjeblikket Barbie-ting :-) Synes den er fin og fylder ikke så meget. Fundet på loppemarked.


Skabet her har egentlig glaslåger - sådan vitrineagtigt - men da det rummer Alma's leegtøj, har vi lige nu taget lågerne af. Skabet hænger i den ene ende af stuen, som er indrettet som legehjørne. Skabet er fundet brugt og har været gratis.


Nedenunder skabet er 3 gamle Hukit institutionsstole og tilhørende bord. De røde stole er købt på Den Blå Avis og bordet samt den grønne stol er købt brugt her. Det fylder lidt meget, men passer rigtig godt sammen, og lige nu kan jeg ikke rigtig skille mig af med det, kan jeg mærke :-)




Så er der lidt fra Alma's værelse på 1. sal - senge her er også fra loppemarked. 100 kroner, og vi har hverken malet eller noget. Vi har dog købt madras til den. 


Skabet har jeg fået af en kollega's datter, som ikke ville have det mere. Jeg har malet det og efterfølgende sat tapet på.

Camilla - med bloggen "Hunch" skrev i november et indlæg omkring valg af farver i sit hjem, og jeg tænker at det måske kunne være vejen frem til at finde den røde tråd i det hele, men jeg synes det er svært at komme i gang. Hvordan gør i andre? Jeg har i de sidste år været rigtig glad for farver - jo flere, jo bedre - og gerne i et stort miks. Men jeg kan mærke at jeg nu søger det lidt mere enkle, og gerne vil lidt væk fra alt det spraglede. -Ikke HELT væk, for der skal stadig være liv og sjov, men at få tingene til at harmonere bedre med nogle farver der trækker tingene sammen, kunne jeg godt tænke mig. Jeg kigger gerne på andre blogge og inspoireres meget af andres indretning og farver, men lige i øjeblikket synes jeg det er svært at få tingene til at fungere herhjemme.

fredag den 4. januar 2013

Lillebror skal da også have en soveand!


Jeg har tidligere vist, at jeg har syet en 70'er soveand til Alma her, og selvfølgelig skulle der også laves en til lillebror! Lillebror-udgaven er lavet i denim med broderede øjne i grøn og næb og fødder i vintage 70'er stof købt hos Ulla. Fyldet er, ligesom i Alma's, uld. Alma er rigtig glad for sin, og håber at denne også med tiden vil vække glæde hos lillebror.


 











Til jul fik jeg ny reol af manden min. Som med så meget andet, skulle vi lige vænne os til forandringen i stuen, men synes den passer rigtig godt ind.

torsdag den 22. november 2012

Slange og pusleunderlag


Jeg forbereder lillebror's ankomst. Er i dag 32+0, så det nærmer sig. Da jeg ventede Alma blev jeg på denne dag (32+0) indlagt med truende for tidlig fødsel, og efter et døgns tid udskrevet med besked om maks aflastning = jeg lå ned i 5 uger, hvorefter Alma blev født i uge 37+0. Heldigvis går det, indtil videre, bedre denne gang, men jeg har en ubærlig trang til at få alting klart. NU. Så jeg 'bygger rede', syer, strikker og forbereder det jeg nu kan.

Jeg har syet en slange til lillebror, og fyldt den med bomuldsfyld. Den mangler lige nogle øjne, men det satser jeg på jeg når inden længe. Slangen skal bruges som 'sengerand' i vuggen i den første tid.


Jeg har også kastet mig ud i et pusle-underlag. Fortrød lidt undervejs, for jeg har lavet mellemlaget af en lidt tyk pladevat, og det drillede altså ret meget. Men det lykkedes da nogenlunde, dog med små skønhedsfejl. Er helt vild med det brune retro-stof, som jeg har købt i Ulla's Etsy-shop.


Er i gang med mange flere projekter - herunder et vægophæng med lommer til puslepladsen :-)

fredag den 16. november 2012

En and til pakkekalenderen


Jeg har syet en sove-and til Alma's pakkekalender. Pakkekalender-pakkerne er snart alle ved at være klar, men jeg mangler lige et par hjemmelavede ting mere inden jeg viser frem. De købte gaver er samlet gennem året. -Jeg har en kurv i skabet i mit syværelse, hvor jeg gennem året samler små ting fra H&M, udsalg, Tiger mv til brug til pakkekalender, pakkeleg osv her til jul. Der ud over er der en del hjemmegjorte ting i Alma's kalender også. De sidste par år har det blandt andet været en del syet og strikket dukketøj. Se f.eks. her.
Når gaverne er samlet i løbet af året, så bliver det lidt mere overskueligt, synes jeg :-)

Jeg vil også gerne nå at lave en sove-and til lillebror inden han kommer til verden. Men ved ikke om jeg når det - synes projekterne hober sig lidt op! Vi må se..

God weekend!

fredag den 9. november 2012

Amio


Min Amio-butik har længe været forsømt! I de sidste uger har jeg lige så stille fået ryddet lidt op i mit syværelse, og frem af gemmerne (bunkerne!!) kom der en slange og 2 sæt sengetøj. Faktsik er der et sengesæt mere, men det er ikke helt færdigt, så måske jeg får det færdigt også, så det kan komme videre og i brug et sted derude.

Slangen er til salg her.


Sengetøjet til en lille pige, er til salg her.


Dette sengesæt er til salg her.

torsdag den 8. november 2012

Lidt krea


 Selvom jeg ikke laver ret meget, så laver jeg alligevel lidt - udover at ligge på sofaen :-)
For et par dage siden foldede jeg nye waldorf-stjerner til vinduerne. Blandt andet denne fine, store. Hvis du selv har lyst til at folde stjerner, så er der link til tutorial i min sidebar til højre.


I dag har jeg syet et nyt pudebetræk til en sofapude. Der er efterhånden rift om puderne i sofaen herhjemme, så der måtte en ekstra til fra kælderen. Tror jeg må sy en mere, så vi har masser af puder at hygge i hen over vinteren.

søndag den 14. oktober 2012

Sengetøj


I reolen på syværelset fandt jeg et yndlingsprint og syede et dynebetræk til lillebror. I skuffen fandt jeg et matchende bånd..

Skønt når man kan bruge ting fra gemmerne.

fredag den 12. oktober 2012

Lappegrej


For en uges tid siden, fandt jeg en stak lapper på reolen i syværelset. Den må have lagt der og ventet et års tid, tror jeg..


Der var lapper til et mindre lillebror-tæppe..


.. og et større Alma-tæppe. Og så er der endda en stak lapper til overs. Nu venter jeg så på øko-fleece fra Frau Tulpe til at sætte bagpå.

torsdag den 4. oktober 2012

Nyt retro


Inspireret af Jeannett har jeg fundet Børnenes Idébog på Gul & Gratis til 25,- så jeg kan kaste mig ud i et lille projekt.


Er nemlig vild med den fine soveand, som jeg gerne vil lave til både Alma og lillebror. Tænker at Alma kunne få den i kalendergave i december. Ud over soveanden er der rigtig mange andre sjove og kreative idéer i bogen.


På Etsy har jeg købt stof af Ulla. Tanken er, at det blå skal indgå i sengetøj til lillebror. Det grønne var bare fint - det har jeg inegn planer med - endnu :-)

onsdag den 3. oktober 2012

Nederdele og en lile ugle


Når nu Alma endelig-endelig vil gå med kjoler, så kriblede det alligevel lidt i fingrene for at komme i gang ved symaskinen igen! Så jeg har syet 2 nederdele efter Marapytta's DIY. -Den er virkelig nem at gå til, den DIY, og giver et rigtig fint resultat!
En nederdel af vintage sengetøj..


... og en nederdel af et gammelt Holly's sengesæt. Printet er virkelig fint, synes jeg - og er et af mine yndlings. Derfor har sengesættet også lagt på hylden lææææænge - for jeg kunne egentlig ikke nænne at klippe i det. På den anden side, er det jo den eneste måde, jeg kan nyde printet igen - så jeg lukkede øjnene, trak vejret dybt og...


.. Alma er heldigvis vild med den :-)


Så fik jeg i forgårs også færdiggjort denne lille ugle. Ja, det var sådan set ikke fordi der manglede ret meget - den skulle bare syes sammen i siden. Sådan har den nok lagt i 1½ år... hm hm. Men dejligt at få den færdig - så fylder den da ikke på sybordet længere :-)

Den er lavet i babyfløjl med Liberty-rester og filt. Der er broderet en lille smule ved øjne og næb. Fyldet er uld.

Bagpå har den en lille "hale-fjer". Jeg skulle nok have lavet nogle ben også - for det var det første Alma spurgte om - "Mor, hvorfor har den ingen ben?" Tjaehh...

God dag derude :-)

søndag den 30. september 2012

Kreative syslerier


Inspireret af Heidi klippede Alma og jeg kager i fredags...


"Opskriften" finder man lige her - klar til at printe ud, og så er det bare at gå i gang. Det var super hyggeligt. Leger lidt med tanken om at laminere de forskellige kage-dele og sætte lidt magnet-tape på bagsiden, så de kan inspirere til daglig leg på køleskabet.


Alma er begyndt at elske kjoler og nederdele igen. Det sidste 1½ år ca har hun ellers kun ville have bukser på med lommer og lynlås.. Men nu er det vendt en omgang, og kjoler og nederdele er igen et hit! Heldigvis, må jeg erkende, for hvad skal man med reoler fyldt med lækre sager i lilla, lyserød og andet guf, når pigebarnet kun ville have blå bukser - med lynlås??


Så sidste weekend syede jeg en ny nederdel - for kjoler og nederdele er der efterhånden ikke meget tilbage af i skabet. Så nyt må der til! Har købt en del kjler på Trendsales, og nederdelene er jo nemme at sy.

Ud over denne i vintage-mix, har jeg også klippet og gjort klar til et par stykker i "Marapytta-stil".

God søndag!

lørdag den 1. september 2012

Brugbar nostalgisk retro


I torsdags fik jeg disse 4 skønne gamle blade af min veninde Berit. Meget retro..


De skønneste billeder.. Som giver smil på læben - men også lyst til at strikke til den kommende lillebror. De sidste måneder har der ikke været megen overskud til hverken det ene eller det andet, men satser på, at jeg kan nå at strikke en lille smule inden januar alligevel..


Da jeg ventede Alma var jeg sygemeldt det meste af graviditeten, og på ingen måde er det at foretrække - men overskuddet var altså noget anerledes.


Er det ikke en skøn hat?? Sådan en må Alma altså have til vinter - omend i en lidt anden farve-kombi, tror jeg :-)

tirsdag den 21. februar 2012

Stof og sengetøj til salg


Jeg rydder op i mit syværelse og må skille mig af med nogle af skattene. Det er sat til salg her.

søndag den 19. februar 2012

Oprydning i stor stil




I dag har der stået oprydning på programmet. Oprydning i kælderen - sikke et projekt! Vi bor i et mindre rækkehus, og kælderen bliver ofte lidt opbevaring for ting vi ellers ikke ved hvor vi skal stille. Så der trængte! Det er også i kælderen jeg har sy-rum, og her var nærmest ikke plads til at bevæge sig, så noget måtte gøres. Vi har flyttet rundt, ryddet op, ryddet væk, kørt på lossepladsen og gjort rent. Som i hele dagen. Vi er ikke helt færdige endnu - for hvad gør man lige ved stof i bunkevis, bøger, perler, tapet og papir.. Man kan jo ikke bare smide det ud, når man nu har samlet det sammen.. Jeg har samlet lidt sammen som må sælges fra, og så håber jeg at der med oprydningen også følger lidt mere lyst til at sy noget af alt det stof der er tilbage.


Alma blev undervejs lidt træt af alt den oprydning, så hun tog et hvil på gulvet..