Sider

onsdag den 3. oktober 2012

Nederdele og en lile ugle


Når nu Alma endelig-endelig vil gå med kjoler, så kriblede det alligevel lidt i fingrene for at komme i gang ved symaskinen igen! Så jeg har syet 2 nederdele efter Marapytta's DIY. -Den er virkelig nem at gå til, den DIY, og giver et rigtig fint resultat!
En nederdel af vintage sengetøj..


... og en nederdel af et gammelt Holly's sengesæt. Printet er virkelig fint, synes jeg - og er et af mine yndlings. Derfor har sengesættet også lagt på hylden lææææænge - for jeg kunne egentlig ikke nænne at klippe i det. På den anden side, er det jo den eneste måde, jeg kan nyde printet igen - så jeg lukkede øjnene, trak vejret dybt og...


.. Alma er heldigvis vild med den :-)


Så fik jeg i forgårs også færdiggjort denne lille ugle. Ja, det var sådan set ikke fordi der manglede ret meget - den skulle bare syes sammen i siden. Sådan har den nok lagt i 1½ år... hm hm. Men dejligt at få den færdig - så fylder den da ikke på sybordet længere :-)

Den er lavet i babyfløjl med Liberty-rester og filt. Der er broderet en lille smule ved øjne og næb. Fyldet er uld.

Bagpå har den en lille "hale-fjer". Jeg skulle nok have lavet nogle ben også - for det var det første Alma spurgte om - "Mor, hvorfor har den ingen ben?" Tjaehh...

God dag derude :-)

2 kommentarer:

  1. ÅHR, de er fine!
    Jeg skal også i gang i weekenden, men jeg forstår ikke helt det med rynkeeffekten - tror ikke, at min symaskine er fancy nok.....

    SvarSlet
  2. Hej Finurligheden.
    Jeg har heller ikke en rynketrykfod til min symaskine, så jeg laver bare små læg fordelt hele vejen rundt i stedet. Det virker fint og har næste samme effekt - selvom det med trykfoden er noget mere smart.
    God fornøjelse med projektet :-)
    Kh Stine

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi. Jeg bliver rigtig glad for kommentarer til det jeg skriver :-)