Sider

Viser opslag med etiketten Arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arbejde. Vis alle opslag

onsdag den 29. december 2010

Juleræs, mellemdage og snart-nytår..

Et forsinket 'glædelig jul' herfra. -Det har været nogle hektiske uger op til jul med opgave aflevering, julegaveindkøb, juleforberedelser - og arbejde! Jeg nåede det hele - også at arbejde juleaften, dog havde vi ikke ret mange patienter, så jeg fik lov til at gå hjem lidt før, så jeg nåede lige at se Alma pakke nogle gaver ud. Det var skønt!


Jeg selv fik også nogle dejlige gaver - bl.a. penge til dette nye køkkeninventar, og jeg glæder mig sådan til at få den installeret! Sikke der skal bages og regeres..
Også her i mellemdagene har arbejdet fyldt - men i morgen kl. 15 får jeg nytårsfri, og skal først have vagt igen på mandag. Vi skal fejre nytår hos gode venner, der dog - meget mod min vilje - har annonceret traditionel sønderjysk nytårsmad: Grønlangkål, hamborgryg og kålpølser. Altså ikke lige min favoritret - måske jeg skulle smug-spise inden jeg tager hjemmefra? Vi skal medbringe kransekage til nytårsaften, og jeg håber at kunne bage det i morgen. Havde planlagt at bage det i går på min fridag, men blev brat vækket af telefonen kl. 06.40 af en kollega, der gerne ville kalde mig på arbejde pga 3 sygemeldinger. -Tingene bliver, som bekendt, ikke altid som man planlægger dem.
De sidste dage har jeg gjort nogle udsalgskøb til Alma, købt lidt på etsy og Trendsales og så afventer jeg mere udsalg, for jeg har udset nogle kup til mig selv også. Mere om alt det enm anden dag..