Ugen startede med, at Villum fik høj feber og hoste. Hurtigt blev han også hæs, og så ringede alarmklokkerne! Ganske rigtigt - om natten udviklede det sig til falsk strubehoste. Øv. To nætter måtte jeg sidde med ham - og alle vinduer åbne. Men så fortog det sig igen - heldigvis. Det er så synd, når han hoster og ikke kan få vejret. -De bange øjne og hans arme, der griber ud efter en, og beder om hjælp. Altså, lille basse!
Tirsdag sendte vi Alma på camping med bedstemor og bedstefar og kusine Rachel. De skulle være afsted to dage, på en campingplads ikke langt herfra. Onsdag aften ringede bedstemor til manden, og fortalte at Alma var kommet til skade med sin fod på hoppepuden, og vi blev enige om, at vi nok måtte en tur på skadestuen. Desværre viste det sig, at Alma havde brækket en knogle ved anklen, og derfor er hun nu på krykker og i kørestol i fire uger.. Øv igen! Fire uger af sommerferien, hvor man ikke kan bade eller suse rundt.. Det første døgns tid, var hun frygtelig ked af det og syntes det var rigtig træls. Men nu er humøret heldigvis bedre, og jeg synes nu faktisk, at hun tager det rigtig fint. Vores sommer bliver så lige lidt anderledes end vi havde forestillet os, men sådan er det. Lige nu er vi bare glade for, at vi ikke har booket en uge i Lalandia.. -Vi skal i sommerhus, og det kan Alma heldigvis sagtens være med til.
Sådan kan det gå. -Tingene kan hurtigt ændre sig..
