Sider

søndag den 17. januar 2010

Statusrapport


Det er længe siden jeg har skrevet her sidst - tiden er fløjet og vi har haft en hektisk uge. Mit arbejde er sindsygt i øjeblikket - og jeg mener sindsygt! Konstant overbelægning og underbemanding pga langtidssygdom (4 er sygemeldt), hvor vi i forvejen mangler folk. Heldigvis er der ansat 3 nye sygeplejersker pr 1/2, men det varer jo lige lidt endnu. Jeg håber vi andre overlever så længe..


Herhjemme har det også være hektisk. Alma har været syg - faktisk siden sidste lørdag - sådan on/off. Fredag fik jeg tiltusket mig en feriedag og fik hende til læge, som konstaterede lungebetændelse IGEN. Så vi måtte lige forbi sygehuset og have lavet et røntgenbillede af frøkenens lunger, for at tjekke at alt var ok. - Bare for en sikkerheds skyld, fordi det kun er 3 uger siden sidste lungebetændelse. Heldigvis var alt ok, bortset fra betændelse på højre lunge. Så vi er i gang med penicillin igen. Heldigvis elsker Alma medicinen..! Og hun var bare en drøm at have med til lægen og i røntgen. Sagde ikke et kvæk, da hun blev stukket i fingeren, gjorde helt som hun fik besked på, og stod stille da de tog billederne. Stolt mor! Til gengæld blev hun helt umulig bagefter, da vi skulle hjem, men pyt med det :-)

De kreative sysler står lidt på stand-by, desværre, det bliver kun til lidt strikkeri i sofaen om aftenen. Mere om det en anden gang.

Jeg har dog i dag syet et sæt tøj til en dukke som Lisbeth har syet. Dukkens mor har nemlig lige haft fødselsdag, og sættet får hun i fødselsdagsgave. Kjolen er i vintage-stof, bukserne i babyfløjl.


9 kommentarer:

  1. Nøj, et skønt sæt tøj. Og sikke noget lækkert vintage stof. Er totalt misundelig!

    Kh Christina, en nystartet blogger'
    www.byslyngel.blogspot.com - kig endelig forbi!

    SvarSlet
  2. Hvor fiint dukketøj...

    Det lyder som en rigtig god dansk medicinsk afdeling...håber I hurtigt får de nye spl oplært.

    Det lille Alma pus,- cool at hun synes medicinen smager godt. Håber hun er i bedring.

    Jeg har igen ryddet op - og har en stor pose med reklamationsvarer, jeg aldrig har fået sendt retur...nu er det jo for sent. Tror du kan få en masse ud af de fine stoffer - hvis det har interesse kan jeg tage det med onsdag.

    Knus fra Camilla

    P.S TILLYKKE med Alma

    SvarSlet
  3. Hej Christina,
    Jeg har kigget forbi din fine blog - velkommen i Blogland!

    Hej Camilla,
    Jeg glæder mig helt vildt til at mødes med jer alle på onsdag :-) Og jeg tager selvfølgelig gladeligt imod! Er simpelthen så dejligt at du tænker på mig! Dukketøjet er faktisk ikke til Alma - hun har først fødselsdag d. 28., men til Berits Filippa, shyy.. det' en hemmelighed ;-)

    Kh Stine.

    SvarSlet
  4. Hej Stine..
    Det lyder osm om der er knald på hjemme hos jer.. Sørg nu for også at passe på dig selv!
    Jeg har lagt en award til dig inde hos mig, du kan tage den og bruge den el bare nyde ordene..:)
    kh Rakel.

    SvarSlet
  5. Hej Stine..

    Håber du kan holde hovedet oven vande..:) Pas på dig selv - som Rakel også skriver...
    Hvor træls med dit lille pus - håber hun er ved at være ovenpå igen.. Det lyder godt nok voldsomt med al den lungebetændelse..
    Lækkert dukketøj! I skønt stof.. Jeg må snart i gang med maskinen igen - her er der nemlig også dømt lidt "sindssygt" (travlt og hårdt) job, som ny lærer.. Mon ikke man finder rytmen på et tidspunkt..;)
    Ha' en god aften og nyd sofaen lidt.
    Kh Anne - nu med blog..:)

    SvarSlet
  6. Hej Stine

    Skrev en kommentar her for nogen tid siden, men kan se, den åbenbart ikke er gået igennem, så nu prøver jeg igen ;-)

    Fint, fint dukketøj - især blusen er jeg vild med. Heldige Alma! Og stakkels Alma, at hun er syg igen. Håber, hun snart bliver frisk og rask og kommer helt over den omgang, hun har været/er igennem.

    Og ja, pas på dig selv, Stine. Det lyder virkelig som om der i lang tid har været lidt for meget at se til for dit vedkommende. Det er lettere sagt end gjort, men husk dig selv!

    Og så må du have en dejlig tirsdag.
    Kh Helle

    SvarSlet
  7. Herlig blogg du har!
    Stikker gjerne innom igjen her, ja!
    Ha en fin dag
    Klem Tove

    SvarSlet
  8. Den trøje du har syet er bare for retro smart, er helt vild med den.
    Håber på lysere tider for dig og din lille datter.
    God weekend.
    Kh Birthe

    SvarSlet
  9. Hej alle sammen,
    Tusind tak for alle de søde kommentarer - de varmer! Hvor er det dejligt, at der her i blog-land er omsorg, også selvom vi aldrig har mødt hinanden. Det skal i have tak for - jeg har tænkt på jer :-)
    Kh Stine.

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi. Jeg bliver rigtig glad for kommentarer til det jeg skriver :-)