Sider

fredag den 22. januar 2010

Lysere tider..



Efter nogle uger med sorte skyer over hovedet, synes jeg at det nu føles som om vi går mod lysere tider..


Jeg har i denne uge fået tilbagemelding på min opgave, som jeg afleverede i december, og tænk, jeg fik 10. Det er jeg super glad for!


Alma er nu endelig i bedring. Vi har de sidste to dage været på børneafdelingen, fordi hun pludselig fik en allergisk reaktion - muligvis pga penicillinen. Hun hævede pludselig op i ansigtet og på hænder og fødder, og alle leddene hævede og hun fik rødt udslet. Nu er det dog ved at fortage sig, og om 3 uger skal hun så have taget blodprøver og provokeres, for at se om hun har penicillin-allergi.


På mandag starter en uges ferie, dog med lidt arbejde onsdag. Vi skal hygges os herhjemme, men også en tur til København og besøge min lillebror. Det glæder vi os rigtig meget til. Jeg har lavet en lille udsøgt liste over butikker jeg gerne vil kigge forbi :-) Der ud over skal vi en tur i Zoo og en tur på Statens Museum for Kunst og se denne udstilling.


Jeg håber også der bliver tid til lidt kreative syslerier i min ferie - jeg har jo netop vundet en giveaway hos Kirsten, og for nylig vundet hos Camilla. Lækre sager der gerne skulle blive til nogle spændende ting.


Og sidst, men ikke mindst! Alma bliver 3 år på torsdag, og det skal selvfølgelig fejres på behørig vis :o)




Rigtig god eftermiddag til jer andre derude!

6 kommentarer:

  1. Tillykke med din opgave!
    Min ældste er allergisk overfor penicillin og havde også en kraftig reaktion den ene gang hun fik det. De tog dog kun en blodprøve for at afdække det. Hun er 17 nu og har prøvet behandlinger med sulfapræparater - behandlingen kan vare lidt længere, men er lige så god.
    Held og lykke med det og tillykke med Alma-pigen :)

    SvarSlet
  2. hvor er du sej, tillykke med opgaven.
    håber Alma ikke har nogen pencillin-allergi, den stakkel.
    håber du/i får en fantastisk tur i kbh.
    en dejlig fødselsdag på torsdag, den store pige:)
    kh kirsten

    SvarSlet
  3. Hej Stine..
    Et dejligt indlæg fra dig.. Godt der er lidt mere lys - og stort tillykke med opgaven.. Sikke en drøj omgang for Alma..! Håber virkelig I har haft jeres del af sygdomme nu..
    Skønne udsigter til ferie - så kan der nok komme lidt overskud på kontoen (altså den med energi;)
    Ha' en dejlig weekend..
    Kh Anne

    SvarSlet
  4. Søde, søde Stine - har sådan tænkt på jer efter din sms, dejligt det går fremad.

    NYD nu din ferie - vi høres ved i løbet af ugen..og god tur til København.

    Knus fra Camilla

    SvarSlet
  5. Kanont Stine - tillykke med din opgave.. det er virkelig flot med børn og det hele.. Kram fra C
    Ps dejlig collage du har fået lavet.. har jeg sagt det før?

    SvarSlet
  6. Mange tak for de søde ord alle sammen :o)

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi. Jeg bliver rigtig glad for kommentarer til det jeg skriver :-)