Sider

lørdag den 20. februar 2010

DIY: Tørklæde strikket af garnbånd



Flere af jer har spurgt til det strikkede tørklæde jeg udlover i min give-away, så jeg vil forsøge at vise jer hvordan det er lavet. Det er nemt! Gode strikkere kan lave det på en aften - os andre tager det lidt længere tid for, men jeg blev færdig på to, så det er ikke noget stort projekt.

Tørklædet er strikket af garnbånd af mærket ESPRIT. Det er vævet bånd i flere farver, så man får det farverige udtryk, uden at skulle skifte garn undervejs. Garnbåndet er vævet således, at der er mørke farver i den ene side og lyse farver i den anden. På den snilde måde, kan du selv bestemme, om det skal være de lyse eller mørke farver der træder tydeligst frem.

Tørklædet er strikket på pind 4½, og der bruges to nøgler til 1 tørklæde.






Der laves 6 "masker" ved at stikke strikkepinden ind øverst i båndet - husk at den del af båndet der vender nedaf er den del der vil træde frem - her på billedet vil det være de mørke farver der vil træde frem, da jeg laver maskerne i den lyse del. Der skal være ca lige langt mellem "maskerne"


Så har du lavet det værste - nu skal der bare strikkes! Jeg syntes det var sværest at komme i gang... Enderne syer du sammen mår du er færdig, og når du skifter nøgle, lægger du bare det næste garnbånd oven på det første, således at den første maske (med det nye nøgle) bliver i dobbelt garnbånd.
Jeg ved ikke om det er så let at forstå hvad jeg mener - heldigvis er der andre der også har lavet en opskrift - f.eks. er der en her, som er rimelig nem at følge med i. God fornøjelse derude :-)

3 kommentarer:

  1. Øv at jeg ikke kan strikke, men så må jeg jo heller krydse fingre og tæer for at jeg vinder din lækre give away;o).

    Vh. Louise

    SvarSlet
  2. Hej Stine,
    Super med en vejledning...selvom jeg sikkert ikke kan finde ud af det alligevel:-) Jeg vil SÅ gerne alt det her sy, hækle, strikke halløj, men mine evner er ikke helt så vel udviklede som jeg kunne ønske..men hva - øvelse gør mester....eller hva?? :-)
    Jeg er simpelthen nødt til at spørge, hvad betyder DIY???? Der er mange der skriver det herinde på bloggen og jeg aner ikke hvad det betyder...og jeg har jo ikke blogget så længe, sådan bare lige for at forsvare min uvidenhed!!:-)
    Knus Malene

    SvarSlet
  3. Hej med jer,

    Ja, øvelse gør mester - og dette er virkelig nemt og overskueligt.
    Hi hi - DIY betyder vist nok Do It Yourself.. tror jeg nok.. det er ihvertfald det der menes med det :-)

    Kh Stine.

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi. Jeg bliver rigtig glad for kommentarer til det jeg skriver :-)