Du skal bruge:
3 stykker stof i forskellige mønstre (1 til ydersiden, 1 til indersiden, 1 til lommen hvor kalenderen stikkes ind)
Vlieseline
Velodon (kraftigt pap-agtigt vlieseline)
Symaskine og en god nål, f.eks. en som du bruger til jeans-stof

Hvis du har et kalender-omslag i forvejen laver du en skabelon efter den. Hvis ikke, laver du en skabelon ud fra kalenderen. Så skal du lægge ca 2 cm til hele vejen rundt.
Så klipper du to stykker stof efter din skabelon, med godt en cm i sømrum - et til ydersiden og et til indersiden.
Herefter klipper du lommen til indersiden, hvor kalenderen skal stikkes ind. Den er ca halvdelen af din skabelon.
Så skal der klippes velodon og vlieseline - velodon til bagsiden af ydersiden, vlieseline til bagsiden af indersiden og til lommen. Det stryges på.

Så skal der virkelig gang i strygejernet! Først stryges stoffet til ydersiden - kanterne bukkes ind om velodonen - vær omhyggelig ved hjørnerne, så bliver det pænest.

Så laves der ombuk på lommen. Stryg og sy. Herefter stryges ombyk på siderne af lommen som stikkes ind mellem inderside og yderside.

Så skal det hele syes sammen. Jeg starter ved lommen, så den ikke skubber sig. Jeg bruger ikke knappenåle, men retter til undervejs - men det er mest fordi jeg er doven.. :-)

Så er omslaget færdigt. Velodon er lidt stift, så du skal bukke omslaget lidt og lave en 'kant' der hvor ryggen skal være.

Håber jeg har forklaret nok, så der ikke er nogle ting der er helt volapyk. Hvis der er, så skriv endelig, og så vil jeg forsøge at gøre mig lidt mere umage. God fornøjelse.
Det er en rigtig fin beskrivelse. Har selv lavet kalendere for laaaang tid siden, måske jeg skulle igang med det igen, en dag.
SvarSletLone
Tak Lone :-) Jeg synes det er rigtig dejligt med mit helt eget kalender-omslag. De første jeg lavede (inkl mit eget!) er ikke helt så godt lavet som dem jeg laver nu - man bliver jo klogere undervejs. Tror jeg er nødt til at forsøge mig med et igen til mig selv. -Det duer jo ikke at jeg selv har en 2. sortering i tasken :-)
SvarSletGod dag.
Kh Stine.
Tak, for den toturial!! Jeg er også selv den "lykkelige" ejer af en DSR kaldender og har funderet over, hvordan du fik lavet det pænde omslag.. jeg er selv endt med at lave et læder omslag... bare fordi jeg havde noget læder :)
SvarSletNoget godt har kaldenderen da gjort - sat ekstra gang i kreativiteten!!
Ha´en god dag!