
I går havde Alma fødselsdag - 3 år! Fødselsdagsbarnet var meget spændt og glædede sig til gæster og gaver. Det var en rigtig dejlig dag, med tid og hygge, gaver, gæster og afslappet stemning. Herligt!

I dag tager vi til København - kæmper os igennem snevejret! Vi glæder os til hygge hos onkel Kasper. Vi skal bl.a. i Zoo, så vi tager den gamle klapvogn med. - Men jeg har været i tænkeboks, for Alma har jo været syg x flere med lungebetændelse den sidste måned, så hun må helst ikke blive kold. Så jeg blev inspireret af Lis' voksipose - som er helt fantastisk, men som Alma jo er ALLLLLT for stor til. -Men i Elsebeth Gynther's bog fandt jeg 'opskriften' på en Kørepose, og tænkte, at det da lige var noget vi kunne bruge. Så jeg fandt uld og fløjl frem fra hylderne, og syede en slags 'sovepose' til at lægge i klapvognen. Så satser jeg på, at den kan holde pigebarnet varm, sammen med flyverdragten.
