.

Sådan en blog skriver jo ikke sig selv.. Jeg må på den igen! Det er altså ikke fordi jeg ikke tænker på bloggen - det gør jeg! - Og jeg har også skrevet rigtig mange indlæg, i mit hovede - men længere er det altså ikke kommet. Indtil nu. Så nu håber jeg at komme i gang igen.

Starter med at vise et billede af vores basse - som nu er ved at blive stor! Tiden går stærkt, og han er både blevet fræk og temperamentsfuld - for søren, hvor kan han blive gal! Men han er så sød og sjov, og giver os så mange smil og grin hver eneste dag. Livet er skønt med sådan en størrelse.

Sommeren er over os, og om en uge har manden ferie! Det bliver dejligt at slappe af og have tid...

Tilbage i kampen

Billedet er fra Google

Jeg er tilbage i ringen - kampen er i gang igen! Det føles ikke helt som en fair kamp - modstanderen synes at være i en lidt højere vægtklasse end mig..

Jeg var jo ellers på ferie - kemoferie - og forsøgte at nyde det. Så begyndte jeg at få smerter igen - og de tiltog ret hurtigt i styrke. Jeg kontaktede Vejle, blev scannet, og fik svar: Canceren er aktiv igen! Ydermere var både tumor og metastaser alle vokset, så vi er tilbage til udgangspunktet i november, da det blev opdaget. Ja, faktisk er noget af det endnu større, end da jeg startede ud.. Sikke noget møg altså!! Så jeg er tilbage i kemo - en ny slags - og denne gang er der nye bivirkninger. Jeg taber håret.. og kvalme - ulidelig kvalme den første uge. Føj! Jeg har fået første omgang, og i næste uge skal jeg afsted til anden omgang. Efter den tredje skal jeg scannes igen, og så håber jeg så inderligt, at canceren er bokset helt ud i sit eget ringhjørne - og bliver der!

Det er anderledes i denne runde to, synes jeg. Nye tanker, angst og bekymringer - perspektivet er et andet, end da vi startede. Vi kender 'gamet', men ved nu også, at lykken kan være kort. -Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at canceren ville komme så stærkt og hurtigt igen. Det gør mig bange. Jeg ved jo godt, at jeg ikke kan tåle kemo i det uendelige, og hvis det kommer så hurtigt denne gang - hvad så næste gang, når jeg er nødt til at holde pause igen? Det er ikke rart at tænke på - men tankerne omkring det, fylder en del mit hovede. På trods af det hele, forsøger jeg at få det bedste ud af hver eneste dag. Nyde alt det gode der er - mine børn specielt. Det holder mig oppe, og i gang. Heldigvis.

Det var en hurtig update. Jeg skal forsøge at være bedre og hurtigere til at skrive herinde, og også lidt om alt det andet der foregår - ikke kun sygdom.

Dejlig aften til jer alle!

Opdatering

Det er vidst ved at være på sin plads med en opdatering herinde.. Tiden er gået og der er sket en del.

Mit sidste indlæg handlede om, at der blev truffe beslutning om, at jeg skulle have stomi - og holde en lille pause med kemoen.

Siden er der sket det, at min scanning i marts viste, at der ikke var sket udvikling i min cancer siden den sidste scanning i januar. -Det var godt nyt, og da jeg stadig havde mange bivirkninger og minkrop trængte til pause, blev det besluttet at jeg skulle holde kemo-ferie indtil juni. I midten af juni skal jeg så scannes igen, og alt efter hvordan den ser ud, skal jeg så enten holde mere pause, eller igang med kemo igen. Vi krydser fingre!

Der ud over fik jeg d 24/3 lavet stomi.Operationen gik som den skulle og jeg kom hurtigt hjem igen. De første dage kom der en hjemmesygeplejerske, for at se at jeg gjorde det rigtigt, når jeg skulle skifte posen. Men nu er det en rutine, som så meget andet. Følelserne omkring stomien er noget helt andet! Inden operationen tænkte jeg, at det blot var en del af processen - og når jeg allerede har været så meget igennem, så skulle jeg nok klare dette også. Uden problemer. Der er sådan set heller ikke nogen problemer i det - kun i mit hovede.. Det har virkelig været svært, og er det sådan set stadig lidt. Faktisk synes jeg det var sværere psykisk, end det at få at vide at jeg havde fået cancer. Denne fysiske ændring af min krop - synligt - er svær at kapere. Det er svært, når jeg ser mig selv i spejlet, synes jeg. Er det virkelig sådan jeg skal se ud? Denne møg-sygdom har gjort så meget ved mig og min familie.. Jeg kan næsten ikke fatte, at det er virkeligheden.. Til gengæld, har stomien hjulpet på mine smerter, som ikke er så kraftige mere, og om ikke andet, er det et kæmpe plus i dagligdagen.

Hverdagen, her i min kemo-ferie, er ændret. Min krop har fået mere energi og jeg har mere overskud til mine børn og min familie - hvor er det bare skønt. Da jeg var i kemo-forløbet, tænkte jeg ikke over hvor stor betydning det kemo-skidt har, men hold nu op, hvor er der bare stor forskel. Dagligdags ting, der før var nærmest en kamp, er nu SÅ meget nemmere. Det er altså dejligt. Men samtidig, kører tankerne i mit hovede... Hvad sker der mon inde i min krop, mens jeg holder pause? Nyder canceren det også, og vokser sig større imens? De fleste dage kan jeg godt styre tankerne, men ind i mellem... Angsten lurer!

Men i denne weekend, vil jeg nyde solen og det skønne vejr de lover. Nyde min dejlige familie og sætte pris på alt det jeg har og er. Husk det derude - nyd livet!