Jeg har købt en del på udsalg til Villum. De sidste år har jeg ikke brugt udsalget så meget, men i år er jeg gået all in på at få nogle lækre basisting til Villum både til forår og efteråret der kommer (om laaaaang tid!). Støvlerne er til nu - så Villum kan komme med udendørs i haven og lege.
Jeg har købt FUB uld til efteråret - 2 bluser og en cardi, basis sweat og bluse fra GRO, sweat bukser fra GRO og ZARA (ikke udsalg, men normalprisen er nærmest som udsalg), bodyer fra Milibe, GRO og Soft Gallery.
Der ud over arver vi en del tøj fra mine veninders drenge, og jeg køber også brugt både på Instagram og Trendsales, så garderoben er egentlig fuldendt nu. Men selvom man arver, er det nu også hyggeligt at købe lidt selv ind i mellem.
Alma's garderobe mangler ikke det store, så hende har jeg ikke købt så meget til. Har dog udvidet med nogle uldne cardi'er, for hun er en værre frossenpind.








