Sider

lørdag den 18. januar 2014

Blodpropper



Torsdag eftermiddag ringede min telefon - det var en læge fra Vejle. -Lige da han præsenterede sig, fik jeg det dårligt, tænkte  "åhh, nej, hvad nu..". Mine tanker var, at de på kontrol-scanningen havde fundet noget, de ikke havde forventet, noget slemt.. 'Heldigvis' var det de havde fundet, ikke så slemt endda - det har ihvertfald ikke noget med min cancer at gøre, og det er det jeg fokuserer på lige nu. -Men de havde set på scanningen, at jeg havde fået nogle blodpropper i mine lunger. Man kan ikke sige præcist hvorfor, men det er måske kommet, da jeg de gange jeg har fået kemo, efterfølgende har fået årebetændelse i den åre de har givet kemoen i. Jeg har ikke haft gener af blodpropperne. Jeg blev sendt på det lokale Sønderborg Sygehus, hvor jeg blev undersøgt, fik taget blodprøver og EKG - og udleveret blodfortyndende injektioner, som jeg nu giver mig selv dagligt.
Jeg var lettet over at det ikke var en forværring i forhold til min cancer de ringede om, men jeg kan efterfølgende mærke, at det alligevel påvirker mig. Mit humør og mit overskud er dalet. Måske er det også bare ventetiden til onsdag, og scanningssvaret der nu går mig på, jeg ved det ikke. Men ihvertfald er energien og humøret ikke helt det samme. Jeg tæller dage.

I morgen skal dog nydes - der skal vi fejre en vis lille vildbasse og hans 1 års fødselsdag!!!

Nogle har spurgt til mine kostændringer og livet i en familie med cancer. Jeg vil prøve at lave nogle indlæg om dette inden længe.

3 kommentarer:

  1. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive til dig.... jeg er lamslået over alt den modgang og sygdom du bliver udsat for. Det er så uretfærdigt. Men jeg er samtidig fuld af beundring over dig og din vilje og dit overskud som skinner igennem, også her på bloggen i dine historier og på IG. Når man er en fighter, som du tydeligvis er, så kommer man igennem de her ting. Fordi man skal. Fordi man vil.
    Og sikke et stærkt og vildt overskud du alligevel hiver op af hatten og fejrer fødselsdag for mindste manden. Du er en ufattelig inspiration, det skal du vide. En inspiration til at gribe om roden af livet, også når det stikker.
    Du er stærk. Og jeg sender dig alle mine varmeste tanker og ønsker for dig og dine kære.
    Kærligst Malene

    SvarSlet
  2. Åhh jeg følker virkelig med dig. Nu må du da have været nok igennem. Jeg ønsker, at det er et tegn - et tegn på et positivt svar på scanningen.
    Kh viola

    SvarSlet
  3. Livet er uretfærdigt, og jeg hepper på dig fra sidelinien både her via bloggen og på Instagram. Det glæder mig at det ikke var et cancerrelateret opkald, men risikoen for blodpropper er selvfølgelig også grim og kan forestille mig at du bestemt ikke har brug for flere spekulationer oven i alt det du og din familie står i. Selv samme medicin fik jeg efter fødslen af Bastian, da jeg grundet den megen væske i kroppen var i stor fare for at udvikle blodpropper. En ret dyre affære, som vi selv måtte betale og ikke kunne få tilskud til grundet min tumor (og dermed mangel på registrering i Danmark).
    Håber at du trods den megen modgang holder hovedet højt, og jeg håber I får en fantastisk dag med lillemanden imorgen <3
    Jeg kunne skrive meget mere, men vil kun gøre det kort; jeg tænker på dig, og ønsker dig et bedste!
    KH. Louise

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi. Jeg bliver rigtig glad for kommentarer til det jeg skriver :-)