Sider

torsdag den 14. august 2014

Har du et godt råd?




Det er svært at komme i gang efter ferien for rigtig mange. Det har taget et par dage for Alma, og nu er hun i hopla igen - glæder sig til skoledagen og aktiviteterne med venner og veninder. -Det er noget andet med Villum.. Han er bare slet ikke klar til vuggestue igen. Overhovedet.
Skolen og vuggetsuen ligger samme sted, så vi går først ind på skolen og siger farvel til Alma, og så går Villum og jeg videre hen i vuggestuen sammen. -Når vi går ud af døren til skolen, begynder han at pive lige så stille. Når vi går ind af døren til vuggetstuen græder han - og det fortsætter til jeg går (og jeg ved så ikke hvor længe det varer før han stopper igen). De siger at det stopper igen, men at han har brug for flere knus og mere nusseri end vanligt når han er der.
Når jeg henter ham, skal vi gå med det samme - han vil ud af døren hurtigst muligt. Og når vi kommer hjem skal vi sidde sammen i sofaen mens han har sin sut, og nusser i mit hår. Sådan sidder vi længe - helt stille.

Jeg ved at det bliver bedre - på et tidspunkt. Men det er hårdt, og han kan selvfølgelig mærke på mig, at jeg heller ikke synes det er så sjov.

Mit spørgsmål er - skal vi bare klø på, og vide at han er nødt til at skulle ind i rutinen igen. Skal han have kortere dage, de dage det er muligt. Skal jeg give ham lidt fridage, de dage det er muligt... Hvad er jeres erfaring?

Åh, hvor det gør ondt i hjertet!


7 kommentarer:

  1. Ja man har jo mest lyst til at have dem hjemme så meget som muligt, men det tror jeg desværre forlænger pinen for ham og signalerer at du også syntes det er træls. Hvis det er ville jeg give lidt kortere dage når det er muligt, men afsted hver dag. På turen til skole kan du jo snakke med den ældste om de sjove ting hun skal idag og fortsætte snakken om de sjove ting han skal når I går mod vuggestuen. Både som afledning, men også for at vise dit barn at det er sjovt og du stoler på at det bliver godt. Ved godt det ikke er nemt, men tror på at det bliver godt igen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg tænker også at vi må være standhaftige og vedholdende... selvom det er svært. Tak for input :-)

      Slet
  2. Jeg ville fortsætte som vanligt - vise ham det er helt okay og trygt at komme i vs. Og så tanke ham op med kys og nus, når i er sammen. Det skal nok blive bedre, men kan godt forstå det er hårdt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Ja, der er nok ikke andet for. Og så må vi sofa-hygge om eftermiddagen :-)

      Slet
  3. Åh ha altså, man ved jo aldrig hvad der er bedst men kan du aflevere ham senere/langsommere og/eller hente ham tidligt? Eller overraske ham med en fridag ... Altså måske først fortælle ham det når I har sagt farvel til Alma og han piber - så han oplever at du lytter til ham og han også "vinder" nogle gange? Aner ikke om det blot er at åbne pandoras boks men jeg er ikke tilhænger af "hård kost" bare for den hårde kosts skyld hvis du ved hvad jeg mener? Eller du kan aftale med personalet at de ringer til dig når han putter mere så du kan enkelte dage kan vælge at hente ham når HAN har behov ��

    SvarSlet
  4. Jeg er heller ikke tilhænger af hård kost - det er også hårdt for moderen :-) Tænker at han nok skal afsted hver dag, men at jeg nogle dage - når jeg også selv har overskud - kan hente ham sidst på formiddagen, så vi kan hygge lidt sammen og så kan han sove til middag hjemme. Han sover jo mellem 12-15 i vuggestuen, så normalt henter jeg ham kl 15. Og så håber jeg, at der falder lidt ro på, når yndlingspædagogen kommer fra ferie på mandag. Jeg krydser fingre! Nu har det stået på i 14 dage, hvor det kun er blevet værre.. Åh altså! Tak for input :-)

    SvarSlet
  5. Hej Stiine.
    Vi har det på samme måde med Stella. Nu hvor Sophia er startet i skole og ikke skal sammen med hende i børnehave, vil hun heller ikke. Hver morgen når hun vågner spør hun om børnehaven er lukket i dag, og hun græder når jeg afleverer hende. Jeg ved jo at hun så har det fint der, men det er ikke en god følelse lige nu. Jeg tænker at vi bare må holde ud med det, og så heller hente lidt tidlig indimellem og hygge med dem når de kommer hjem. Håber Villum vil have det bedre med det snart:)
    Knus Siri

    SvarSlet

Tak fordi du kiggede forbi. Jeg bliver rigtig glad for kommentarer til det jeg skriver :-)