Ja - så er vi i gang. Med grød, forstås :-)
Jeg havde egentlig planer om at vente en uges tid eller to endnu, men sådan skulle det ikke blive. Villum er jo en ordenlig basse - 3½ måned og på vej i str 74 (!!) - og vi har haft nogle dage, hvor han bare ikke gider drikke af sutteflasken. Han bliver nærmest gal på flasken - bider i sutten og skubber flasken væk med hånden.. -Så får man altså ikke ret meget at spise, skulle jeg hilse at sige. Resultat - et værre vrøvlehoved, der ikke gider noget som helst - heller ikke at sove! Efter nogle dage med sådan en baby, var jeg nærmest villig til hvad som helst!
-Så det blev grød. Ikke ret meget jo, men han synes det er sjovt og dejligt - tror jeg nok. Han spiser ihvertfald. Vi er ikke begyndt på at drikke af kop endnu, så han får lidt kamillete i flaske til maden.
Indtil videre har vi kun prøvet majsgrød med sveskemos, og majsgrød med æblemos. Jeg kan simpelthen ikke nænne at servere det uden mos - det smager virkelig ikke godt, når det er lavet på Althéra mælkeerstatning!
Sikke nogle øjne :-))
SvarSlet