Til barnedåben var desserten disse nøddetærter med pynt. Super lækre og meget nemme, så derfor deler jeg nu opskriften.
2 bunde:
300 gram hasselnøddekerner
300 gram flormelis
6 æggehvider
Nøddekernerne males og blandes med flormelis. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i nøddeblandingen. Fordeles i 2 springforme (ca 20 cm i diameter)
Bundene bages i ca 40 minutter ved 175 grader.
Afkøles helt på bagerist, inden de pyntes med flødeskum, hakket mørk chokolade og frugt efter eget valg. Bundene er sådan sprøde udenpå, men svampede indeni.
Du kan også vælge at bage bundene i forvejen og derefter fryse dem. Så skal de bare tøes op og pyntes inden gæsterne kommer. Det' da nemt! :-)
Mums de ser lækre ud. Dem må jeg prøve. De minder mig om en kage jeg fik i min barndom.
SvarSletDet er altid dejligt at have nemme kageopskrifter på lager :o)