Sider

søndag den 28. oktober 2012

Strik strik strik


Når man sådan tilbringer det meste af dagen på sofaen, så bliver det til ret meget tid til at strikke. Foreløbig har jeg fået strikket en "sovepose", som lillebror skal bruge når han sover i slyngen. -Jeg har tidligere bedt om hjælp til valg af slynge herinde, og fik en masse tips. Endte ud med at købe en ringslynge, da den er ret simpel, så nu må vi se, om jeg får den i brug når lillebror kommer.
"Soveposen" er strikket i blå merinould som jeg havde liggende - dejligt at bruge fra gemmerne - og er egentlig bare en hue der er strikket ekstra lang. Den måler ca 20 x 45 cm. Jeg har tidligere set sådan en "sovepose" hos Lisbeth og Ulla, og er også blevet inspireret på Etsy.


Det er også blevet til en lille hue med riller samt en lille vest i ribstrik. Huen er strikket i brun merino efter gratis opskrift på Pickles. Vesten er strikket i grå Blackhill Højlandsuld efter opskrift fra Askeladen.

Nu er jeg i gang med at strikke lidt til Alma - hun skal jo heller ikke snydes :-)

fredag den 26. oktober 2012

Den første rokketand


Alma har i denne uge tabt sin første rokketand! Mens vi børstede tænder faldt den ud. Hun blev SÅ stolt, og var ét stort smil resten af dagen. I børnehaven afslørede det store smil den manglende tand, og om eftermiddagen fejrede vi begivenheden med boller og kanelsnegle.

God weekend!

tirsdag den 23. oktober 2012

Vinterstøvlerne i hus

I år har jeg været langsommere end hidtil, til at få købt vinterstøvler til Alma. Desværre endte det med, at dem jeg havde i sigte blev udsolgt i hendes størrelse, og så kan det nok være, at jeg fik travlt. Ønske-støvlen var denne, bare i mørkebrun, men den er nu ankommet med posten i lilla. De er fra Arauto Rap og rigtig fine. Vi har gode erfaringer med Arauto Rap og sender gerne anbefalingen videre i Blog-land.

Vi har købt støvlerne her, hvor billedet også er fra.