Jeg har for et par uger siden færdiggjort denne tunika i vendestrik. I sommers lavede jeg en i bomuld, som vi er rigtig glade for. Denne gang er den lavet i Kauni uld. Synes den er blevet rigtig god - dog er den en smule stor i udskæringen. Jeg har brugt lidt over 1 nøgle - dog har jeg forlænget modellen med 8 masker i fht opskriften. Opskriften er herfra.
Jeg får ikke rigtig syet i øjeblikket, men strikketøjet får jeg gjort noget ved - det nemmere at gå til-og-fra, synes jeg, og kræver ikke den store forberedelse. Strikketøjet ligger hele tiden og klar, og har jeg bare 15 minutter, kan jeg godt nå en smule. Det er rart alligevel at kunne være lidt kreativ, selvom der ikke er det store overskud, synes jeg.
Det er mit arbejde der fylder lige nu - jeg håber det bliver lidt bedre, når vi d 1/1-12 når en ventet skæringsdato. Men nu må vi se :-)