Sider

mandag den 30. august 2010

Kreativiteten blomstrer

Efter at have fået ryddet op i syværelset, er der kommet gang i de kreative sysler igen!

Lørdag aften - sent - fik jeg denne kjole færdig til Alma, som hun havde på i går til barnevelsignelse hos noget familie. Synes selv den er blevet rigtig fin, med lomme på maven og hjerter på ryggen.



En nøglesnor er det også blevet til. Helt til mig selv, syet i nogle af yndlings-stofferne..



- Et par 'yoga-bukser' i Liberty-kræs - en bestilling til Ditte...

- Og et par tullebukser i blomstret babyfløjl til Camilla, som hun skal forære væk i gave.



Nu skal jeg op på sofaen og vogte over mit feber-syge barn, mens manden tager i vandski-klubben.
God aften derude :-)

lørdag den 21. august 2010

Eiiijjj, hvor det roder...

.. lige nu roder det bare ALT, ALT for meget i det kreative rum. Det roder så meget, at jeg slet ikke kan være kreativ. Overhovedet. Hver gang jeg går ind i rummet, ved jeg ikke hvor jeg skal starte eller slutte.. og så går jeg bare ud igen. Så nu må det være nok. Jeg har en laaaang 'to-do liste', så nu skal der ryddes op, så tingene kan blive lavet og streget ud på listen. DONE.
Ingen billeder af rodet. Det beholder jeg for mig selv. Men når jeg har fået ryddet op, og der kommer kreative sager ud af mine hænder igen. Så får i masser af billeder.

God weekend.

P.S. Håber i skal lave noget lidt mere spændende end mig.. Jeg skal jo... rydde op!

mandag den 16. august 2010

Et dukkebarn

I weekenden var jeg på dukke-kursus hos Lisbeth - og sikke en weekend! Fuld af intensiv koncentration, læring, god mad og hygge. Kan varmt anbefales :-)



Se hvad der kom ud af strabadserne..












Er hun ikke fin? Jeg har endnu ikke fundet et navn til hende.. men jeg tænker..


Både Alma og dukke Rose har taget godt imod det nye dukke-barn :-)