Sider

onsdag den 30. juli 2014

Udsalgstip


Der er stadig gode udsalgs-kup derude.. Jeg har lige shoppet lidt basis fra Milibe til halv pris. Hvis du også er vild med de gode basisting, så kig forbi deres webshop lige her.
Jeg har også shoppet basis hos PopUpShop.. Mange af de danske mærker har deres egen webshop, og de er værd at holde øje med, synes jeg.
Nå, jeg vil videre med dagens projekter! Rengøringen er overstået, og nu skal der ryddes op og sorteres, inden jeg skal slappe af og hygge med familien.

God dag derude!

tirsdag den 22. juli 2014

Barselsgave



Vi er lige nu i sommerhus i Søndervig, men vil alligevel vise jer et lille sæt hjemmestrik. I sidste uge fik vi en lille ny nevø, og jeg havde strikket til ham i Blackhill uld/bomuld fra Garnudsalg.dk. Farven snyder lidt på billedet - den er mere mørk, som petroleum. Kvaliteten er skøn og blød, og blandingen er super her om sommeren, synes jeg.
Jeg har strikket efter Susie Haumann's "All You Knit Is Love".

fredag den 18. juli 2014

Til at tage med..



Villum har fået en håndfuld dyr fra Schleich foræret, og de er populære hos bassen! Dyrelyde, og dyr i det hele taget, er et hit i øjeblikket - og selvom Villum synes det er den samme lyd alle dyrene siger, så har vi en del sjov ud af det. Jeg er også lidt lun på dyrene - for de er nemlig nemme at have med på farten, så der ligger lige nu en flodhest og en zebra i min taske. -God underholdning i bilen eller i klapvognen, når tiden er for lang.

Villum har også haft dyrene med i sandkassen og i brusebadet - der gør de sig også godt, skulle jeg hilse og sige!
Vi har dyrene i en lille stofpose, så de er nemme at gribe på vej ud af døren, og så er de samlet. Lige nu er jeg ved at pakke til en uge i sommerhus, og der er posen med dyrene også lagt frem. -Så kan dyrene komme på græs i sommerhushaven, det egner de sig garanteret også til.

Dyrene kan man jo samle på, og er gode ønsker, synes jeg, da de ikke koster en formue enkeltvis. Så mon ikke sortimentet udvides herhjemme gennem de næste år. Det tror jeg.




Indlægget er sponsoreret, men ordene er helt mine egne