Sider

lørdag den 27. april 2013

Sengerand-makeover


Nogen er blevet så stor, at vuggen er blevet for lille...




Vi har arvet en sengerand af en veninde, men den lyseblå farve er ikke lige mig, så jeg måtte lave en make-over! På hylden fandt jeg noget sandfarvet øko-bomuld - købt her for lææææænge siden.


Det sandfarvede bomuld har jeg bare syet overnpå det lyseblå - nem løsning! Først var jeg i gang med at tænke applikationer eller tekstil-tryk, men jeg endte med det helt enkelt. -Og er ret glad for resultatet. Synes det er godt med lidt ro omkring, når Villum skal sove. - Der er jo også lige en slange med spræl i, der skal være plads til.


Men sådan en tremmeseng, ser godt nok stor ud!
Heldigvis er de første nætter gået fint, og han sover stadig godt om natten, trods sengeskift.

fredag den 26. april 2013

Provokation

For en uges tid siden var jeg med Villum på sygehuset til mælke-provokation. Endelig skulle vi have at vide om han virkelig har mælkeallergi, eller hvad der var galt da vi var indlagt i marts.

Villum blev først priktestet med mælk - men der var ikke udslag, og så kunne selve provokationen gå i gang. Vi skulle starte med 2 ml almindelig modermælkserstatning, og så skulle mængden øges hver halve time. Men det er jo ikke meget, når man er en stor basse på næsten 8 kg (!), så Villum skreg og var forfærdelig sulten. Efter endnu en halv time fik han 5 ml mælk - og så blev jeg enig med sygeplejersken i, at jeg var nødt til at give ham noget af det mælk vi giver ham - "Althéra". -Det hjalp lidt på sulten, heldigvis!

Kort tid efter - da han skulle til at have tredje portion, kom sygeplejersken og sagde, at lægen ville tale med mig, og på vej hen til ham, fortalte hun at overlægerne var uenige om han overhovedet skulle provokeres. Den læge jeg talte med syntes ikke vi skulle fortsætte provokationen, da Villums reaktion (ved vores indlæggelse i marts) havde været så kraftig som den var, og da den var kommet fra maven. Normalt reagerer man også i huden, hvis han har mælkeallergi. Lægen var overbevist om, at Villum ikke har en decideret allergi, men at hans tarme ikke kan nedbryde komælks-proteinerne lige nu. Han mente dog også, at Villum ville vokse fra det helt af sig selv.

Dertfor gik vi hjem igen - med en plan om at vi lige så stille introducerer almindelig mælk, når Villum er blevet 6 måneder. -Og så ser vi hvad der sker. Lægen mente ikke der ville komme nogen reaktion - sandsynligheden var meget lille. Så det håber vi er rigtigt. Vi fortsætter derfor med Althéra - dog nu med tilskud, heldigvis! :-)

Jeg har dog planer om at begynde på grød om ikke så længe. Villum vejer som sagt lige omkring 8 kg . så der skal konsumeres noget mælk for at holde den kørende ;-)

Håber i nyder bededagen derude - omend man kunne have ønsket sig lidt bedre vejr!

lørdag den 20. april 2013

Villum 3 måneder



I går var det 3 måneder siden Villum kom til verden. Det er vildt så hurtigt tiden går... Jeg nyder stadig min barsel, og synes livet er herligt :-)
Villum er - indtil videre - rigtig god til at sove om natten. De fleste nætter er jeg oppe omkring kl. 3 og give ham mad, men vi har også haft en del nætter hvor han bare har sovet. Han kommer i seng mellem kl. 19-20, og er super til at lægge sig til at sove i sin vugge. Jeg bliver imponeret over det hver aften - sådan var Alma nemlig slet ikke ;-) Men måske derfor - fordi Alma slet ikke var sådan - har jeg virkelig gjort mig umage for at tingene skulle blive rutine om aftenen. Vi gør det samme hver aften, og det må gøre ham tryg. Han ved hvad der skal ske.
Jeg er spændt på, hvad han siger til at flytte fra vuggen til tremmeseng i næste uge...

God lørdag derude!