Sider

torsdag den 17. november 2011

Så er julekortene i hus...


Jeg har de seneste dage klippet, klistret og syet en hel stak julekort - og med en hel stak mener jeg over 40!! Blev nu faktisk også lidt træt af det til sidst, men fine er de blevet, synes jeg.. Jeg har taget udgangspunkt i Rakel's DIY.. Et kort, en stor stjerne i mønstret papir (f.eks. Rie Elise Larsens eller andet man har..), 2 mindre stjerner i silkepapir, en knap (jeg købte en hel pose hos Kirkens Korshær for 5 kroner..) og noget kraftig snor. Den store stjerne er limet fast, mens de 2 små er syet fast med knappen. Nemt koncept..

Jeg lavede også lige et par til-og-fra kort nu når jeg alligevel var i gang.



onsdag den 16. november 2011

Shabby-hjælp..

Billedet er lånt her



Hjælp! Jeg kan ikke læse blogs der er lavet i "ShabbyBlogs".... Er der mon nogen der kan fortælle mig hvorfor? Tænker det er noget med min browser - men hvad??

tirsdag den 15. november 2011

Et gammelt mejeri..



I weekenden var vi på besøg på et gammelt mejeri. Manden min har en kollega, der netop har købt det gamle mejeri for at gøre det i stand - og bo i det. Det er noget af et projekt - til trods for, at det har været beboet intil nu. Under rundvisningen fik jeg øje på disse små skabe på badeværelset - haps! Der ud over fik jeg også fingre i et køkkenskab - den skrå model med glaslåger og skuffer under, som jeg har set mange steder i Blog-land også. Haps! Jeg har godt nok sådan et skab i forvejen, men det har jeg byttet med min søster for nogle små udtræks-borde til Alma. Men nu har jeg et 'nyt'. Alle de andre rystede på hovedet af mig, mens jeg tænkte 'i skulle bare lige vide hvilken skat det er..' :-)




Er de ikke bare fine?? Er nu i tænkeboks omkring farver osv..