Sider

fredag den 12. november 2010

Et link der skal deles..


Sent i går aftes sad jeg ved pc'en og ledte efter butikker med waldorf-inspirerede ting og materialer. Jeg fandt også nogle - og i min søgen faldt jeg også over dette link til himlen. -Ihvertfald lige i øjeblikket. Jeg vil nemlig så gerne lave nogle af de flotte waldorf-stjerner til vinduerne, som også har været vist rundt omkring i Blog-land. Linket viser DIY til 5 forskellige stjerner. Jeg har bestilt papir i lange baner, og lige så snart det havner i postkassen, så skal jeg helt sikkert i gang med at folde..

torsdag den 11. november 2010

Kalendergaver

Der er gang i produktionen af kalendergaver herhjemme. Vil vise et par idéeer til dukkerne, som i andre måske kan blive inspireret af..
En strikket vest til Alma's dukker. Strikket i støvet grøn merino uld og med en knap i Liberty.
En strikket poncho til dukkerne. Den er strikket i ét langt stykke og rigtig nem. Se den i voksenudgave her.
Tunika og nederdel til dukkerne..


Der skal produceres lidt endnu, før der er til hele december :-)

onsdag den 10. november 2010

Give-away i sigte

Billedet er fundet på google

Jeg har fundet ud af , at jeg har rundet 300 faste læsere, og sådan noget skal da fejres med en give-away, ska' det ikke? Hmm... skal bare lige have fundet ud af hvad gaven skal være...