Sider

onsdag den 10. november 2010

Give-away i sigte

Billedet er fundet på google

Jeg har fundet ud af , at jeg har rundet 300 faste læsere, og sådan noget skal da fejres med en give-away, ska' det ikke? Hmm... skal bare lige have fundet ud af hvad gaven skal være...

mandag den 8. november 2010

Dukkemager


I august var jeg på dukkekursus hos Lisbeth og lavede den dejlige dukke Viola. Siden har jeg ikke fået øvet mig, men nu har jeg købt materialer hos Solspejlet og i weekenden går det løs... Jeg læder mig til at trylle et dukkebarn frem, vælge øjenfarve, hårfarve, udtryk osv. Ren magi og ren terapi.
Ud over de store dukker, drømmer jeg om også at kunne lave nogle små ansigter som kan laves til engle og nisser. Jeg må nok øve mig lidt..

lørdag den 6. november 2010

Julesvampe


Efter en hård uge med tre studerende til eksamen i afdelingen er jeg helt kvæstet.. Det er hårdt arbejde at være observatør og dernæst eksaminator tre dage i træk. Så i går holdt Alma og jeg fridag og da manden kom hjem kørte vi til Flensborg. -Det er kun 30 minutter herfra, og en rigtig hyggelig by. I en lille butik fandt jeg det rene jule-slaraffenland, og midt i mellem det hele fandt jeg disse svampe - de skal pryde juletræet i år... Hvis vi altså skal have et. Det er ikke besluttet endnu. Vi skal nemlig ikke holde jul herhjemme i år - faktisk skal jeg slet ikke holde jul, jeg skal nemlig arbejde! Så familien drager hen til svigermor og fejrer aftenen, mens jeg arbejder..