Sider

mandag den 4. oktober 2010

Kreativ bølgedal


Der er ikke megen gang i de kreative sysler for tiden.. Tiden er knap med arbejde, deltidsstudie og familie.

I weekenden har jeg dog fået færdiggjort det lille dukketæppe til Alma. Muslinge-kanten har jeg fået inspiration til her.


Forude nærmer efterårsferien sig - jeg er allerede begyndt at glæde mig! Vi skal en uge til Blåvand i sommerhus.

søndag den 3. oktober 2010

Sko-krise



Lækre, nye sko fra Angulus


Vi har haft en mindre sko-krise herhjemme.. I vores by er der meget (læs: rigtig meget!) begrænset udvalg af fodtøj til børn, og efter en indkøbs tur, hvor vi kom tomhændede hjem, indkøbte jeg overgangs sko til Alma på nettet. Dog uden større succes - for skoene sad bare ikke rigtig godt på hendes fod.. Alma gad faktisk ikke have dem på.. Hm! Så gik hun en uges tid i nogle sommer-agtige sko - men det kunne jo ikke blive ved, selvom det var nogle godt ventilerede fødder der kom hjem fra børnehaven hver dag.


Så i denne weekend har vi været på sko-udflugt igen. Denne gang med større succes. Der er indkøbt et par nye (og dyre!) overgangs sko, som sidder perfekt. Hurra.




- Og hurra for børnepengene, der så lige kan hjælpe med indkøb af vinterstøvlerne lidt senere på måneden...

lørdag den 2. oktober 2010

Lækker bog



Har i dag modtaget denne bog med posten. Jubi!! Jeg benyttede mig af det tilbud Karen reklamerede med for noget tid siden. Bogen er absolut skøn. Jeg har lånt den på biblioteket utallige gange, og den har stået på min ønskeseddel et års tid..


Bogen skal nydes i weekenden - sammen med en kop god te, tror jeg.









Om lidt kører vi ud til mormor og morfar - til hygge og frokost.