Sider

søndag den 6. juni 2010

Solrig fødselsdags-dag

Manden min har fødselsdag i dag, og han blev fejret i haven. Masser af sol, familie, gaver og god mad. Super hyggeligt.



Alma hygger med bedstefar Erik





1. maj startede Alma i børnehave, og to dage efter besluttede hun, at det nu var slut med at sove til middag.. Det betyder så, at hun nogle dage er meeeeeeeget træt, når vi når til aften. På herdage kommer hun kommer i seng kl. 19, og de fleste aftener, falder hun i søvn, inden vi er færdige med at læse. I går havde vi været ude hele dagen, leget og spillet bold. Alma havde været i gang hele dagen - non-stop. Så da hun havde været i bad, sad hun lige i sofaen og hyggede lidt hos far inden hun skulle i seng..






... og ikke længe efter dette billede blev taget sov hun! Så hun blev båret i seng - ænsede det ikke - og vågnede i morges kl. 6.30.

lørdag den 5. juni 2010

Forandring fryder..


Jeg har hængt nyt skab op i køkkenet. Godt nok mangler jeg at male lågerne færdige, men jeg synes skabet er blevet rigtig fint. Det er lige før jeg vil på jagt efter et andet - uden låger, for det er da lidt hyggeligt at det sådan står fremme, det hele..


De to huller på her side, viser hvor de gamle skabe hang..


.. forandring fryder

tirsdag den 1. juni 2010

Award'et


























Jeg har fået en award - eller rettere to - en af Rikke og en af Siri. Mange tak skal i have, det varmer :-)


Jeg skal fortælle 7 ting om mig selv.. hmmm.. det er lidt svært, synes jeg.. nå, jeg prøver:


1) Jeg er systematisk og organiseret i mit arbejde, men roder en del herhjemme (meget, hvis i spørger min mand..)


2) Drømmer om at bo på landet, gå i bare tæer og have oceaner af tid..


3) Efter jeg har fået Alma er jeg nærmest blevet, det jeg i mit arbejdsliv ville kalde grådlabil. Jeg kommer rigtig nemt til at tude.. sidst var det da jeg hørte Rasmus Nøhr's "Sød musik".


4) Jeg elsker at bage og lave desserter.. men sådan almindelig mad interesserer mig ikke ret meget.. :-)


5) Jeg går mest i kjoler, men har lige anskaffet mig en nederdel. -Sådan en har jeg ikke haft på siden jeg fødte Alma, så nu må det være på tide.


6) Jeg er vild med at sy, strikke, patchwork'e, klistre og klippe...alt muligt kreativt. Min hjerne er hele tiden fuld af idéer, men jeg får kun udført 10% af dem.. Min mand synes det er mærkeligt, at jeg kan have gang i så mange ting på én gang.. jeg synes det er herligt!


7) Om 2½ uge skal min mand og jeg på weekend-ophold, alene, og for første gang skal Alma sove et andet sted end hjemme, sammen med os. Hun skal overnatte hos sine bedsteforældre, og jeg ved at det nok skal gå... men jeg spekulerer allerede..


Det var 7 ting om mig selv.. så skal jeg give awarden videre til 7. Måske har de allerede fået den, måske ikke. Dem der har lyst kan lege med :-)

Jeg giver den videre til:


  • Camilla, Små Mirakler - for eftertænksomheden og de vise ord.

  • Lisbeth, Smilerynker - for hendes mageløse stil, som jeg bliver i godt humør af.

  • Line, Marapytta - for de underskønne ting hun kreerer.

  • Barbara, Kærlig hilsen B - for de kreative indslag og de fine billeder.

  • Ulla, Lullaby - for den fede retrostil, og de lækre retrostoffer.

  • Iben, Pusteblomster - for den inspirerende blog og de herlige billeder.

  • Camilla, Hjernevrimmel - for de kreative ting og de velskrevne ord.

Rigtig god dag til jer alle.