Sider

tirsdag den 8. december 2009

Årets julekort og andet klippe-godt


Dette er årets julekort fra Familien Thornholm.. Englen er lavet i vintage tapet og limet på et kort i pap. Meget simpelt, men jeg synes den er rigtig fin, den engel. Englen er inspireret af Rie Elise Larsen - en lignende model kan findes i hendes bog Julefryd.

Jeg har også lavet små babushka'er i tapet:


De er lavet i tre forskellige slags tapet, og for- og bagside er ens. Der er limet en snor imellem lagene, så de kan hænges op.

-Og sidst, men ikke mindst, har jeg lavet gammeldags julehjerter i to slags papir / tapet. Hjerterne er nemme, det er blot to ens cirkler der er klippet ud og limet sammen. Plus en hank.



Jeg har lavet et par hjerter i mini-udgave, som hænger under adventskransen.

Rigtig god tirsdag derude..

lørdag den 5. december 2009

Mangler du gave-idéer?

Lige som de foregående år, har jeg købt nogle af årets julegaver på nettet. Men i år, har jeg ændret lidt på gave-genren. Jeg har nemlig været på besøg hos Verdensgaver.dk og shoppet lidt. Mit sygepleje-gen har slået igennem og jeg har shoppet under kategorien Sundhed - men måske du kan blive inspireret af en af de andre kategorier?


tirsdag den 1. december 2009

1. december

Så er julemåneden startet, og der er gang i julekalendere, kalenderlys og gaveindpakning. Vi har taget de nye julesokker i brug. Jeg syede dem færdig i weekenden, og de hænger på vores trappe i gangen og pynter.