Der er stille på bloggen - meget stille. Jeg er her, men energien bruges på meget andet lige i øjeblikket. Mens jeg venter på sommerferie (der går dog 3 uger endnu..), har jeg fornøjet mig med en lille bitte smule udsalg. Alma er ved at være så stor, at tøjet holder længe - det er lige før jeg siger FOR længe.. men lidt basis-opdatering er det alligevel blevet til.
Badedragten fra PopUpShop har jeg haft et godt øje til længe, og når den nu var sat ned, så.. Basisbukser fra MarMar, kløver t-shirt og bluse fra Holly's (har aldrig brudt mig meget om gul, men lige pludselig har den sneget sig ind i varmen..), rosa og grå basisbluser også fra MarMar. Lækre sager, hvis du spørger mig.
Jeg har tidligere år været meget til print og mange farver, men det er som om der er mere øje for de rolige farver i øjeblikket..